Ifølge Michael Kvium findes der ingen frelse i kunsten. Dens opgave er ikke at redde folk, men at skildre livet på godt og ondt. Her er maleren fotograferet på Aros.
For Michael Kvium er malerierne af idioter og monstre altid et forsøg på at sige noget ærligt om det at være menneske. Søndag fylder han 60 år
Man er sjældent i tvivl, når man ser en Kvium. Hans billeder er så karakteristisk kantede og forvredne, at de ikke ligner noget andet. De mennesker, han skildrer, er meget langt fra et gængs skønhedsideal.
Alligevel har rigtig mange mennesker taget Michael Kviums kunst til sig. Når han udstiller på de store kunstmuseer i Danmark, giver det altid kø ved billetlugen.
Og i masser af danske hjem, hvor der før hang Krøyer-plakater på væggene, hænger der nu reproduktioner af Michael Kviums ”Fools”-serie. Kunstneren fylder 60 år på søndag og har allerede i flere år været ”på toppen af sin karriere” både herhjemme og i udlandet.
God kunst indeholder for Michael Kvium altid et element af ærlighed, og når han maler, skildrer han livet, som han ser det. Ikke i et 1:1-forhold, for så ville billedet efter Kviums mening blive lige så usynligt som selve virkeligheden. Nej, han stiller sig et sted udenfor og viser derfra, hvordan han oplever det at være menneske. Hans metode er ikke at male så grimt som muligt, men derimod så lidt forløjet som muligt.
De store nationale og internationale kunstmuseer, som Kvium udstiller i, bliver ofte betegnet som vor tids katedraler, men den betegnelse vil kunstneren aldrig selv bruge. Han skelner skarpt mellem kunsten og det religiøse.
”Der findes ingen frelse i kunsten. Dens opgave er ikke at redde folk, men at skildre livet på godt og ondt, så kunst kan ret beset også føre til det onde,” sagde han i et interview til Kristeligt Dagblad i 2013.
Det religiøse er langtfra fremmed for Michael Kvium. Hans forældre konverterede begge til katolicismen, og han voksede således op i en katolsk familie i Horsens som en ud af en flok på otte søskende. Han gik på den katolske Sct. Ibs Skole og var om søndagen med hele familien til latinsk højmesse. I dag kalder han sit forhold til religion kompliceret. Han betragter sig selv som et søgende menneske med en tro på, at der findes noget, der er større end vi mennesker.
Michael Kvium viste tidligt tegn på kunstneriske evner. Som 18-årig fik han job som bladtegner ved Horsens Folkeblad, og her tjente han i seks år til livets ophold ved at levere daglige karikaturtegninger. Han var samtidig med til at stifte bladet Muleposen, hvor lokale nyheder og emner blev udsat for satiriske vinkler.
I 1970 blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvorfra han dimitterede i 1985. Samme år dannede han performancegruppen Værst sammen med blandt andre Christian Lemmerz. Og siden er det gået slag i slag mod international berømmelse. Horsens Kunstmuseum har fulgt Michael Kvium, siden han var helt ung, og ejer i dag den største samling af hans værker.
Netop nu er han aktuel med udstillingen ”Saligia” om de syv dødssynder på museet Dunkers Kulturhus i Helsingborg i Sverige. Den udstilling flytter i foråret til Tyskland. Næste efterår er Michael Kvium igen aktuel i Danmark, denne gang med en stor udstilling på Museet Trapholt i Kolding.
Michael Kvium er gift med islandske Kristin Gudnason, med hvem han har en voksen søn. Parret bor i en lejlighed i det indre København. Michael Kvium blev i 2010 Ridder af Dannebrog og har blandt andet modtaget Eckersberg Medaillen.