Fastfrosne øjeblikke

Erik A. Frandsen var en af 1980ernes vilde malere - og har siden udfoldet sit talent og befæstet sit ry som en af sin generations væsentligste billedkunstnere.

I 1980erne trådte en gruppe malere energisk ind på kunstscenen. Meget energisk.

Erik A. Frandsen - 60 år i morgen - var en af gruppen, der blev betegnet som de nye vilde malere. Deres billeder så umiddelbart også meget ekspressive ud - og så lignede de malerier af nogle tyske malere, der var blevet kaldt neue Wilden.

Men der var noget andet på færde end en genoptagelse af den store tradition tidligere i det 20. århundrede for ekspressivt, følelsesfyldt maleri. Rigtige vilde gik ikke fra koncepterne. Også deres malerier og skulpturer udsprang af kunst som idé snarere end gestiske penselstrøg.

Gruppen blev heller aldrig rigtig en gruppe, for temperamenterne og talenterne var for forskellige, og medlemmerne har siden bevæget sig i forskellig retning. Uden dog at slippe det fandenivoldske fællespræg.

Flertallet af De Vilde havde en baggrund på Kunstakademiet. Men ikke Erik A. Frandsen, der til gengæld under en rejse traf Christian Lemmerz, som han inviterede med til København, hvor de og en række andre talentfulde skikkelser skabte atelierfællesskabet Værkstedet Værst. Med afsæt i det og i gruppen af Nye Vilde, der dengang i 1980erne virkelig vakte opsigt, har Erik A. Frandsen siden haft en fremtrædende plads i dansk kunst. Blandt andet fordi han har haft nysgerrigheden til at undersøge dele af billedkunsten, der har været glemt, for nye muligheder.

Erik A. Frandsen har således - blandt andet i en udstilling på Glyptoteket - vist, hvordan man kan arbejde med en teknik som mosaikken og gøre den tidssvarende med en ny motivkreds.

Det hjemlige, familielivet, men også familien i rollen som turister, har været blandt foretrukne motiver.

Det samme har blomster, der ellers for mange billedkunstnere har været et forslidt motiv, men Erik A. Frandsen har gengivet blomster på en ny måde. Både i maleri og ved at fræse blomstermotiver ind i store stålplader. Han frygter ikke den dekorative side af billedkunsten og har for eksempel skabt lysekroner i neonrør til Kunstforeningen på Gammel Strand i København og udsmykket restauranten på kunstmuseet i Aarhus.

Sammen med arkitekten Jens Bertelsen har Erik A. Frandsen skabt en omfangsrig, tøndeformet skulptur, »Drømmetårn«, til Langkær Gymnasium.

I mange af sine værker - malerier, skulpturer, installationer - udviser Erik A. Frandsen en stærk materialebevidsthed.

Genstande fra hverdagen inddrages i billederne, og flere forskellige medier blandes fra maleri til neon. Som regel kan man også se, hvad billederne forestiller. »Frozen moments« hedder en serie malerier.

Og det er, hvad Erik A. Frandsen formår med poetisk indlevelse: At fastholde hverdagsøjeblikke og gøre dem betydningsfulde.